Damprensere – effektiv rengøring uden kemikalier

Miljøvenlig rengøring med en damprenser

Man behøver ikke være komplet miljøforkæmper for at kunne se idéen i, ikke at skulle have en masse giftige kemikalier stående på badeværelset eller i bryggerset. Rigtig mange kemikalier er ikke kun giftige for naturen, de er også skadelige overfor brugeren i form af ætsningsfare eller giftige dampe.

Brugen af kemikalier betyder også, at der er behov for ekstra skylning på områder, hvor der kan komme mad i kontakt med fladerne, hvilket resulterer i et unødvendigt ekstra vandforbrug.

Miljøforsvarlig rengøring

Damprenseren er, som navnet antyder, baseret på damp, så ganske vist er der vandforbrug, men fordi vandet fordamper, anvendes betydeligt mindre mængder vand, end hvis man skulle gøre det samme rent med en spand vand og sæbe.

Normalt anvender man en lang række af forskellige kemikalier til at rengøre de forskellige områder i ens hjem eller køretøj, hvilket både tager en masse plads og udgør en risiko for dem med nysgerrige børn og bruges det udenfor, er der mindre, der kommer i jorden.

Vær forsigtig med dampen

Damp er som bekendt vand, der er over kogepunktet, altså 100 grader celsius, så du kan risikere forbrændinger, hvis du ikke er forsigtig. Brug gerne en handske når du skifter hoved på dysen og vær obs på, at slangerne der fører dampen også kan blive ganske varme.

Damprenser frem for højtryksrenser

I forhold til effektiv rengøring med vandkraft, er en højtryksrenser altid populær, og man kan være tilbøjelig til at tænke ”jamen så snupper jeg sådan én og så er alt rent, selv fliserne” og det er til dels ganske rigtigt, men da en damprenser anvender varme til at løsne skidtet frem for vand under kraftigt tryk, der simpelthen flår skidtet væk, kan man med dampen rense mere skrøbelige ting samt for eksempel en bils interiør.

Sådan virker en damprenser

De er i virkeligheden meget simple. Du fylder noget vand i en beholder, der varmer vandet op til kogepunktet, som derefter kommer under tryk og ud af renserens dyse. Selve beholderen kan være en håndholdt eller en stor én, hvor der er slange ud til en dyse.

Dampen opvarmer og løsner skidt så det er nemt at fjerne og varmen slår samtidig bakterier ihjel.

Det er værd at bemærke, at bakterier ikke bare dør med det samme. Det tager op til 30 sekunder, hvor området konstant dampes, så hvis du vil desinficere områder, skal du væbne dig med lidt tålmodighed.

De kan opvarme hurtigt eller langsomt

Farten på opvarmningen afhænger af, hvordan maskinen opvarmer vandet.

Det kan enten foregå løbende under samme tryk som i atmosfæren, eller det kan foregå i en trykkoger, der opbevarer dampen.

Maskiner, der opvarmer under samme atmosfærisk tryk, er ganske hurtige til at opvarme det og kan bruges uden nogen større ventetid, hvorimod de, der opvarmer i en trykkoger godt kan tage flere minutter, før de er klar til brug.

Vær forsigtig omkring varmefølsomt materiale

Det er naturligvis ikke alting, der kan tåle damp. Plastik kan smelte, du kan blive forbrændt, og ubehandlet træ kan optage vandet og svulme op. Det er specielt en risiko ved trægulv, der ikke er lakeret og parketgulve. I det hele taget limede samlinger bør du undgå eller være meget forsigtig omkring.

Desuden bør man også være forsigtig omkring tapet, lakerede og malede overflader.

Selvom damp er mere miljøvenligt end kemikalier, er rådet med at prøve på et lille sted for at se, hvordan materialet reagerer, stadig meget fornuftigt, så det kan absolut også anbefales her, hvis du er det mindste i tvivl.

Forskellige typer til forskellige opgaver

Der findes to slags damprenser og hvilke opgaver de er designet til at løse, er der også forskel på, så hvilken der passer dig bedst afhænger af, hvad du vil bruge den til.

Opretstående damprensere

En opretstående damprenser minder på mange måder om en stor, trådløs støvsuger, hvor fokus ligger på at gøre gulvet rent. Type af dyser til dem er begrænset, og de egner sig ikke specielt godt til at rengøre lodrette flader. Gulvet og egentlig ikke så meget andet.

Damprensere med cylinder

En damprenser med cylinder er typisk adskilt fra selve dysen med en slange, hvilket giver ekstrem stor fleksibilitet med hensyn til, hvad den kan rengøre. Der er også ofte flere typer af dyser at anvende, så man kan rengøre både gulvet med en forlænger og gulvdyse, eller svært snavsede flader med børstehoveder af forskelligt materiale, for eksempel plastik eller metal.

Typisk er de forbundet med en slange, men der findes også små modeller, der mest af alt ligner en elkedel. De fylder ikke så meget, hvis plads er en afgørende faktor.

Kärcher SC 3 EasyFix – egne erfaringer

Jeg havde et mindre uheld for nogle år tilbage, hvor jeg fik spildt en lille smule maling ud over en bil.

Kemikalier viste sig at fjerne mere af min fornuft end malingen, så der måtte tages varmere midler i brug.

Hvid maling spildt ud over bil

Det var ikke en god dag.

Der var flere overvejelser i spil, men valget faldt på en Kärcher SC 3 EasyFix, og den har siden da været brugt til mange andre ting end bare den bil.

Jeg har desværre ikke et ”efter” billede af bilen, men den klarede opgaven ganske fornuftigt.

Nu er det ikke så ofte, at man vælter maling i en bil, men andre hverdagsting så som rensning af en ovn eller badeværelse er den også absolut skarp til.

I stedet for at fortælle op og ned, vil jeg egentlig hellere vise den i aktion. Vedlagte video er optaget som del af et skoleprojekt og anvendt i en helt anden kontekst, men rengøringen er ganske reel og viser, hvad maskinen er i stand til uden at være en åbenlys redigeret reklame fra et ganske velkendt rengøringsmærke.

Resultatet af rengøringen

Billedet her er af ovnen fra rengøringen i ovenstående video. Det var bestemt ikke en hurtig opgave, men det blev opnået uden at bruge så meget som én eneste dråbe kemikalie. Damp og knofedt, så blev det rent igen.

Så længe overfladen overfladen man renser kan tåle varmen, så er det bare med at gå til værks med det.

Ovn efter rengøring med damp

Se et udvalg af damprensere her

Reklame
GRATIS FRAGT
Kärcher Damprenser SC 1 EasyFix
Den lille håndholdte damprenser kan bruges til effektiv rengøring af badeværelser og køkkener – uden brug af kemi. Opbevares nemt i en skuffe eller et skab.
Pris fra 601
GRATIS FRAGT
Kärcher Damprenser SC 4 EasyFix
Kraftfuld damprenser til effektiv og skånsom rengøring – uden brug af kemi. SC 4 er udstyret med to-tanksystem for non-stop damp, så du kan påfylde vand, selv mens kedlen er varm.
Pris fra 1.415
GRATIS FRAGT
Kärcher Damprenser SC 1
Den lille håndholdte damprenser kan bruges til effektiv rengøring af badeværelser og køkkener – uden brug af kemi. Opbevares nemt i en skuffe eller et skab.
Pris fra 482
GRATIS FRAGT
Ariete Damprenser 4146 XVapor Deluxe – steam cleaner – canister
Damprenser, beholder
Pris fra 876
GRATIS FRAGT
Kärcher Damprenser SC 5 EasyFix
Kraftfuld damprenser på 4,2 bar med VapoHydro funktion til ekstra genstridigt snavs. SC 5 er udstyret med to-tank system for non-stop damp og har en opvarmningstid på blot 3 min.
Pris fra 2.450
GRATIS FRAGT
Kärcher Damprenser Descaler 6x17g
Descaler til kaffemaskine, til damprenser, til kedel (pakke med 6), for Kärcher SC 3
Pris fra 88
GRATIS FRAGT
Bissell Damprenser Steam Shot
Damprenser, håndmodel, blue/titanium
Pris fra 400
GRATIS FRAGT
Kärcher Damprenser SC 3 EasyFix Steam Cleaner
Damprenser, beholder
Pris fra 1.205
GRATIS FRAGT
Black & Decker Damprenser FSMH1321 Gen 3 Steam Mop 7 in 1
Damprenser, pind/håndholdt (2-i-1), hvid/aqua
Pris fra 975
GRATIS FRAGT
Ariete Damprenser 4145 XVapor Comfort – steam cleaner – canister
Damprenser, beholder
Pris fra 817
GRATIS FRAGT
Kärcher Damprenser SC 2 EasyFix Premium
Damprenser, beholder, hvid
Pris fra 1.217
GRATIS FRAGT
Ariete Damprenser X Vapor – No Stop
Damprenser, 1500 watt, 4 bar, vandtank: 1,1 l, opvarmningstid: 4 minutter, hvidX Vapor No Stop er en bærbar damprenser, der kan bruges overalt. Takket være den naturlige effekt af damp kan X Vapor No Stop rengøre alle overflader i hjemmet og sikre maksima
Pris fra 1.326
Indlæs flere

You may also like...