Dyner: Sådan finder du den dyne der passer dig bedst

En god dyne er lige så vigtig som din seng

Sådan finder du den bedste til dig

En dyne er ikke bare en dyne, den er et vigtigt element i at opnå en optimal søvn. Intet kan ødelægge en god nats søvn mere, end hvis man ligger og fryser hele natten, eller man vender og drejer sig hele tiden, fordi der er alt for varmt. Det samme gælder en dyne, der er så tung, at det er vanskeligt at bevæge sig i løbet af natten.

Der er derfor en række punkter du bør overveje, når du er på udkig efter en ny dyne.

Dynens størrelse

Dynens størrelse er delvist efter præference. Hvis du godt kan lide at kunne gemme dig fuldstændigt i dynen, uanset, hvor meget du vikler dig ind i den, så er 200 x 200 et stort bud på, hvad du kan kigge på.

Hvis du bare gerne vil have en dyne, der dækker i alle retninger, og stadig har rum til, at du kan vikle dig lidt ind i det, så kig på en dyne, der er 20-30 centimeter længere end dig – for at sikre, at fødderne forbliver under dynen, og 30 centimeter bredere end dit brystmål.

Hvis du sover alene, er der sjældent grund til at kaste rigtig mange penge efter en dobbeltdyne medmindre du virkelig vil have dyne langt over alt i alle retninger. Sover du til gengæld med en partner, og I alligevel deler dyne / dyner, så er en større nemmere at have med at gøre end konstant at overlappe dynerne.

Dynens fyld – naturfyld, syntetisk fiber eller silke

Når det kommer til fyldet i dynen, så er der stor forskel på typerne, og ved naturfyld også forskel på fordelingen af fjerne og dunene.

Af naturfyld er der

  • Andedun, disse er fysisk mindre end gåsedun, hvilket betyder, at der er brug for flere af dem for at skabe samme volumen som gåsedun. Dette gør dem som sådan ikke dårligere, og hvor god en dyne med andedun varmer skal stadig ses på dynens bæreevne.
  • Gåsedun giver oftere en bedre isoleringsevne og deraf bedre bæreevne. Denne type fyld er ganske populær, fordi kvaliteten og prisen går godt i sving med hinanden.
  • Moskusdun har en masse små kroge på dunene. Dette giver en rigtig god isoleringsevne samt evne til at absorbere fugt.

Fiber er syntetisk fyld der er skabt til at efterligne den egenskab dun og fjer har med at isolere varme og lede fugt væk. De er et billigere alternativ til naturfyld, og kan tåle ofte vask, så de er ganske allergivenlige. En ulempe ved fiber er dog, at deres ventilation ikke er helt lige så god, så dynen vil føles mere varm.

Silke har en meget unik tempererende evne. Denne evne giver en dyne, der er sval, altså køligere, om sommeren, og varm om vinteren. Det er lidt af en 2-i-1 dyne, hvor man i stedet måske ville have to dyner – sval og varm – til henholdsvis sommer og vinter. Silke har også en rigtig god fugtabsorberingsevne, og huden ånder bedre gennem silke. Hvis man lider af allergi, er silke også ganske udmærket der, da husstøvmider og svampe ikke trives i silke. Silke tåler dog ikke vask, men det betyder ikke så meget, da kropsved ikke kan binde sig til silkefibre, så det renser på en måde sig selv. En god idé vil dog være at hænge det til udluftning et par gange eller fire om året.

Dynens bæreevne – dynens kvalitet og evne til at holde på varmen

Du er nok stødt på ordet ‘bæreevne’ på en dyne før. Denne ‘bæreevne’ har intet at gøre med, hvor godt dynen bærer noget ovenpå sig, eller hvor meget der skal til, før den er presset hel flad. Den fortæller derimod om dynens generelle kvalitet af fjerene og fyldet, samt hvor meget luft der er imellem fjerene / fyldet. Jo mere luft der er, jo bedre isolerer det.

Dyners bæreevne kan være imellem 2 og 16, hvor 16 er af absolut højeste fjerkvalitet, og bedste evne til at holde sig varm.

En god anbefaling er at købe en dyne, der har en bæreevne på 11 eller højere. Det er klart, at en højere bæreevne kommer med en højere pris, men under 11 begynder der at blive en større og større del af småfjer, og disse fjer isolerer ikke særlig godt, men gør derimod blot dynen tungere.

Vælg en dyne til årstiden

Der findes tre typer af dyner alt efter, hvornår på året de egner sig bedst. Dette er

  • Sval – en tynd dyne, der er god om sommeren
  • Lun – en mellemtyk dyne, der kan bruges året rundt
  • Varm – en tyk dyne, der virkelig varmer om vinteren

Hvilken du bør vælge kommer selvfølgelig an på, hvilken temperatur du sover bedst i. Skal det helst gerne være lidt køligt, eller skal sveden drive ned fra panden?

Hvis man er på et budget, og ikke rigtig ønsker at opbevare dyner til forskellige tider, så er en lun dyne typisk det optimale valg, da den hverken er for varm om sommeren, eller kold om vinteren. Den ligger placeret pænt imellem de to andre.

Hvis to individuelle dyner ikke er et problem, vil du med en sval om sommeren opleve, at nætterne ikke er nær så varme, da mængden af fyld er en del mindre end en sval dyne. Om vinteren har du endnu mere fyld end en sval dyne, og vil derfor have ekstra meget varme i det kolde soveværelse.

You may also like...

Skriv et svar