Find det rigtige rejsekamera
by Jonas · Published · Updated
Når man er på ferie, er der ikke noget værre end at få elendige billeder med hjem. Hvad der skulle have været gode minder, endte i stedet som uskarpe, slørede billeder man ikke kan bruge til noget.
Det er der heldigvis råd for, da der findes nogen rigtig gode kompakte og knap så kompakte kameraer på markedet, som er godt egnet til ferie og hverdagsbrug.
Denne her guide er tiltænkt personer, der blot ønsker et kamera, som kan tage nogen gode billeder, uden at man skal blive teknisk eller have større indgående viden.
Med en enkelt undtagelse er de viste kameraer enten kompakte ‘point and shoot’ eller system kameraer med fast objektiv, hvilket betyder, at man ikke kan ændre objektivet.
Kompakt ‘point and shoot’, system eller spejlrefleks
Når man er på jagt efter et kamera til rejsen, er det en god idé at finde ud af, om man vil have et lille kompakt kamera, ofte kaldet ‘point-and-shoot’, et systemkamera eller et spejlrefleks. Hver har de deres fordele og ulemper. For personer der bare vil have et kamera, der tager pæne billeder uden at man skal kende til noget som helst, er et kompakt kamera nok det nemmeste. Det er alt andet lige også de billigste.
Forskellen på et spejlrefleks- og systemkamera handler om, hvordan man får vist det man ser på. Et spejlreflekskamera har et fysisk spejl som man ser igennem og skal samtidig flyttes inden et billede kan tages, hvorimod et systemkamera viser det igennem en digital skærm.
Systemkameraer er af den grund typisk mindre i størrelsen og kan være mere stille, da der ikke er et stykke glas, der bevæges op og ned i kameraet utroligt hurtigt.
Vælg den rigtige kamerastørrelse
Størrelsen på kameraer varierer rigtig meget, alt efter hvad det er lavet til. Når du er på udkig efter et kamera, skal du tænke over, hvor længe du bærer kameraet. De små kompakte kameraer vejer sjældent mere end 300 gram, men et lidt større kamera omkring et kilo kan i det lange løb blive meget tung at bære rundt på.
Så find ud af, om det er vigtigst at have et større kamera der kan tage nogen billeder langt ud over hvad et kompakt kan, eller om du hellere vil have mulighed for at opbevare kameraet i en lomme og derved undgå at få ondt i armene.
Kompaktkameraet – nemme billeder til begynderen
Et kamera er en videnskab i sig selv, og de fleste vil nok tænke ”hvad?” hvis man begynder at nævne lukker hastighed, blænde, ISO og dybdeskarphed. Hvis man ikke ønsker at sætte sig ind i alle de ting, er et let kamera med en god auto funktion vejen at gå. En anden fordel med de kompakte kameraer er, at de ikke fylder så meget. Så de passer fint i de fleste lommer og vejer ikke særlig meget.
Det betyder naturligvis ikke, at man ikke kan have adgang til mange af de mere ”avancerede” muligheder som manuel kontrol over indstillingerne, men de er typisk gearet til at få et hurtigt, godt billede.
Panasonic Lumix DC-TZ95
Panasomic Lumix DC-TZ95 er et godt kamera hvis man er som ovenstående, og bare ønsker et hurtigt og kompakt kamera uden at skulle tænke over andet end at få et pænt billede med et relativt moderne kamera.
Det er et såkaldt kompakt kamera, hvor objektivet er en fast del af kameraet, men i forhold til rejsekamera, er det ikke så tosset, da du får en ganske fornuftig pakke til rigtig mange scenarier, men uden at det er et stort, tungt kamera.
Panasonics Lumix DC-TZ95 tilbyder blandt andet…
20.3 megapixel
Kameraet har en sensor med 20,3 megapixel på en 1/2,3″ sensor. Det betyder egentlig bare, at der ikke er særlig meget plads til hver pixel. Jo mere plads en pixel har, jo bedre optager den lys, og jo pænere bliver et billede. Det er meget firkantet og sort-hvidt, og skal på ingen måde virke som en advarsel. De giver stadig nogen gode, flotte billeder.
Flere pixels opfanger også flere detaljer, så der er rig mulighed til at beskære billeder efter behov, og samtidig printe i enorme størrelser, hvis man skulle have lyst til at vise hele nabolaget sin ferie til Hawaii.
30 gange optisk zoom
Kameraet har et zoom område på hvad der svarer til 24-720 millimeter. Det svarer til 30 gange optisk zoom.
I praksis betyder det, at du kan få et billede, hvor man ser rigtig meget, til at du kan zoome ufattelig tæt på ting, der er meget langt væk.
Elektronisk viewfinder
Den har en lille elektronisk viewfinder, så du har rig mulighed for at se, hvad du skyder – som kameraet ser det.
Kan skyde RAW format
Kameraer skyder altid JPEG format. Det er et format, hvor kameraet laver noget billedredigering og komprimere billedet inden det gemmer det. Hvis man godt vil ændre lidt på sit billede bagefter i et billede redigerings program, så er JPEG ikke særlig godt at bruge. RAW er ikke et fast format. Nikons “RAW” hedder NEF, og Panasonic Lumix’s RAW-format hedder RW2. I praksis gemmer disse formater alt hvad kameraet ser på præcis den måde kameraet ser det på. Ingen tilføjet skarphed, ingen redigering i farverne, intet. Det gør man selv bagefter i et redigeringsprogram.
Den mulighed er meget god at have, hvis man har styr på det. For alle andre som bare vil knipse et billede, er JPEG vejen at gå.
iAuto – Intelligent Auto
De seneste år har kompakte kameraer haft en forbedret auto funktion som bliver kaldt ‘Intelligent Auto’. Og intelligent, det kan man kun sige den er. Her er hvad den gør:
- Billede Stabilisering – sikrer at der er reduceret rysten, så du får et skarpere billede. Lige netop dette gør den hele tiden.
- Intelligent ISO Følsomhed – kameraet styrer forholdet imellem ISO og lukker hastighed i forhold til lyset og bevægelsen af det du fokuserer på.
- Ansigtsgenkendelse – Kameraet genkender op til 15 ansigter og justerer fokus og eksponering efter dette. Selv hvis en person flytter sig, tilpasser kameraet indstillinger.
- Kontinuerlig Auto Fokus – Ifølge Panasonic, kører kameraets autofokus selv inden man trykker knappen ned.
- Scenegenkendelse – Kameraet vælger den tilstand der passer bedst til emnet, personen i billedet for eksempel, og omgivelserne, og justerer derefter. Den har: landskab, aften landskab, makro, portræt og aften portræt.
Manuel kontrol
Hvis du vil have lidt mere kontrol over kameraet, er der manuel kontrol og semi-auto, hvor du enten styrer hvor hurtigt billedet skal tages, eller hvor meget dybde der skal være i billedet, så klarer kameraet resten. Der er en forklaring på det hele sidst i guiden.
10 billeder i sekundet
Kameraet kan præstere at tage hele 10 billeder hvert eneste sekund. Det giver rigtig god mulighed for nogen kreative billeder, eller at sikre bare ét af en serie billeder er i perfekt fokus, og derfor helt skarpe.
Post-focus mode
Når man tager et billede, kan det nogen gange være svært at ramme fokus rigtigt, så billedet er lidt eller meget ude af fokus, hvilket giver et lidt uheldigt billede at kigge på. Med post-focus mode, kan du vælge, hvor på billedet fokusset skal være, så du får de rigtige områder skarpe.
4k video
Hvis du gerne vil optage en film på ferien, kan du med kameraet optage helt op til 4k kvalitet.
Find ud af om du skyder tæt eller langt
Når jeg siger tæt, mener jeg, at motivet/motiverne ikke er alt for langt fra kameraet. Gerne vidvinkler, så man får meget med på billedet. I så fald er et kamera med kraftig zoom ikke absolut nødvendig.
Er du derimod glad for også at skyde fugle for eksempel, dette kunne være rigtig interessant hvis man er på ferie i eksotiske lande, eller planeter – hvem har ikke taget et billede af månen før? Ja, så skal du ud og have fat i noget kraftig zoom.
Det førnævnte kamera, Panasonic Lumix DC-TZ95 har et maximum zoom, der svarer til 720 millimeter på en 35 millimeter sensor. Det får man så småt og kompakt fordi kameraets sensor ikke er så stor.
Det her er en Canon 800 mm F/5.6. Lumixen giver i omegn samme max zoom som dette objektiv, men uden at veje flere kilo.
Til dyreliv er en stor zoom også rigtig god at have, da man ikke altid kan komme op og stå ved siden af dyrene, så må man komme tættere på med zoom.
Hvis ens behov er i den ende, men man stadig gerne vil have noget normal ‘zoom’, er det næste kamera en sand vinder.
Det er naturligvis vigtigt at sige, at størrelsen og prisen ofte hænger sammen med kvaliteten, så det næste kamera har ikke samme kvalitet som Canons store objektiv, men samtidig er det i omegn af 100.000 kroner billigere.
Nikon COOLPIX P1000 – ekstrem zoom
Nikons COOLPIX P1000 kamera er ikke et lille kompakt kamera.
Man tager den ikke i lommen, og den er ikke så god til hurtige snapshops hvor man lynhurtigt fisker kameraet frem og trykker.
Til gengæld har man et zoomområde fra 4,3 til 357 på en 1/2,3″ hvilket svarer til 24-3000 millimeter. Det giver 125 gange zoom. Med den mængde zoom kan du se de individuelle kratere på månen.
Derudover har den andre lækre ting at byde på, som bestemt opvejer for dens klodsede størrelse – medmindre man er glad for at have et godt greb om kameraet.

- Flipskærm – kameraet skærm kan flippes ud og drejes rundt, hvilket giver fantastiske muligheder for at tage billeder fra nye vinkler, og stadig se hvad kameraet ser.
- Måne- og fugleauto – mange kameraer har autoprogrammer til ting som portræt, aften portræt, makro osv. Det har dette kamera også, men i kombination af dets voldsomme zoom, har det også auto til måne- og fuglefotografering.
- 4K video – ligesom det mere kompakte Lumix, skyder dette kamera også 4K video. Derudover bliver kameraets mikrofon mere retningsbestemt i takt med, at man zoomer. Dette giver mulighed for at filme og få lyd på større afstand.
Kameraet har en maksimumlukkertid på 1/4000 sekund. Det vil sige, at kameraet tager billedet på bare 250 mikrosekunder, eller på rent dansk; rigtig, rigtig hurtigt. Det fryser alt bevægelse med undtagelse af ufattelig hurtige ting. Derudover kan den holde en eksponering i op til 30 sekunder og har mulighed for 3 eller 10 sekunders selvudløser.
Kameraet har også indbygget flash, hvilket kan være rigtig god at have hvis lyset er dårligt.
Dette kamera er rigtig godt, hvis du vil have den absolutte frihed det er at have 24 til 8000 millimeter zoom. Det er så meget zoom, at du kan komme helt op og se kraterne på månen.
Test af Nikon COOLPIX P1000
Kvinden her giver et fair overblik over kameraet, dog på engelsk, men med en række billeder medfølgende, så man kan se, hvad man kan forvente af kameraet.
Ligesom med det kompakte system kamera kan du ikke skifte objektivet ud på dette kamera.
Kompakt er som sagt ikke nøgleordet her, men derimod absolut frihed til at komme umådelig tæt på, hvad man end vil forevige.
Sony A6000 + 16-50mm & 55-210mm objektiv
Sony A6000 har efterhånden nogle år på bagen, men det gør den bestemt ikke dårligere.
Den er et såkaldt systemkamera, så man slipper for det fysiske spejl, der gør kameraet større og tungere.
Kameraet har 24,3 megapixels på en 23,5×15,6 millimeter sensor, så det giver mulighed for at zoome langt ind på billeder, uden at det går ud over kvaliteten, og det er også rigeligt til at lave store prints, hvis man skulle ønske dette.
Derudover har kameraet
- Tiltbar skærm – Du får desværre ikke mulighed for at vende skærmen om og tage selfier, men du kan tilte den en smule så du lettere kan se motivet, hvis du skal tage billede af noget nær jorden.
- Indbygget WIFI og GPS – giver dig mulighed for at sende dine billeder direkte til din telefon, og samtidig få geo-tagget, hvor billederne er taget.
- 24 MP på en DX-sensor – Større sensor giver mulighed for at absorbere mere lys, så man kan tage billeder mørkere steder. De mange megapixel giver mulighed for at beskære billederne meget uden, at det ødelægger kvaliteten af billedet.
- Full HD 60 FPS video – Skyd videoer med 60 billeder i sekundet, så får du endnu mere med i dine ferievideoer.
- RAW + JPEG – Du har mulighed for at skyde både RAW og JPEG på samme tid. Det gør jeg selv. Er et billede spot-on, så er JPEG filen klar. Skal der ændres noget, kan du bygge billedet op som du vil have den med RAW-filen.
- 25600 ISO – Med en maximum ISO på 25600, kan du tage billeder i utrolig dårlig belysning. Dog på bekostning af meget støj i billedet.
Kombinationen af dette vil give dig et zoom område fra ~43-336 millimeter, altså mulighed for at tage et foto med mange ting i billedet, og personer, til mulighed for et godt portræt foto i fuld zoom. Den forbedrede billedekvalitet og langt større censor kommer på bekostning af vægt. Kameraet i sig selv vejer næsten 350 gram, men det kommer ikke med eget objektiv, hvilket tilføjer noget ekstra vægt. Hvor meget det er, afhænger naturligvis af, hvilket objektiv man har på.
Kombinationen af kameraet med et 16-50mm objektiv vil give dig fantastisk frirum til at tage billeder, hvor du vil have meget med på én gang, og eventuelt ikke er langt fra det, uden at du skal slæbe rundt på særlig meget vægt. Det er et lille objektiv, og vejer derfor ikke alverden.
Det ekstra objektiv på 55-210 vil give dig mulighed for at tage billeder af ting der er længere væk, dog på bekostning af, at det er noget større og vejer en tand mere
Kvalitet eller komfort – hvad er vigtigst for dig?
Jo større sensoren i kameraet er, jo bedre billedekvalitet er der oftest at komme efter. Tager du et billede med et lille kompakt kamera og samme billede med et DX-kamera, vil du kunne se en verden til forskel.
Man kan sagtens få virkelig gode billeder med et kompakt kamera, men hvis du gerne vil beskære det, vil du have langt større frihed til det med det større kamera, fordi det oftest får flere detaljer med.
Det store kamera tager også langt mere lys ind. De tre ting der påvirker et billede er
- Lukkerhastighed – hvor hurtigt sensoren ser hvad kameraet peger på. En langsom lukker giver mere bevægelse i et billede, hvor imod en hurtig lukker fryser bevægelse. Jo hurtigere den lukker, jo mindre lys kommer der ind på sensoren.
- Aperture – hvor lille eller stor det hul der lukker lyset ind er. Dette kaldes F nummer på objektiverne. Jo mindre tallet er, jo større er åbningen, og jo mere lys kommer derind i den tid sensoren er åben. Det er også med til at afgøre dybden i et billede i forhold til, hvor meget der skal være i fokus foran og bagved det du tager et billede af. Jo mindre tallet er, jo mindre fokus er der foran og bagved.
- ISO – I korte træk afgør ISO nummeret, hvor følsomt sensoren er overfor lys. Jo højere det tal er, jo mere lys tager den imod. ISO 200 tager for eksempel dobbelt så meget lys ind som ISO 100. Nogen kameraer har et maksimum på 800, 1600, 3200. Andre går højere op. Jo højere nummeret er, jo mere støj er der til gengæld i billedet. For meget støj ødelægger farverne, skarpheden og ser generelt ikke pænt ud på et feriebillede.
Disse 3 ting afgør hvordan et billede ender med at se ud. Så hvis man gerne vil have fuld kontrol over disse ting, og mulighed for høje ISOer, skal man vælge de store kameraer, da de håndterer dette bedre. Specielt ISOen.
Hvis muligt, så prøv kameraerne.
Hvis du har mulighed for det, så tag ned til den nærmeste kameraforhandler og prøv nogen forskellige kameraer. Én ting er præstationen af et kamera, som selvfølgelig er vigtig, men hvordan du har det med at holde på den, det er endnu vigtigere. Det er ikke særlig rart at tage en masse billeder med et kamera, som man ikke har et godt greb om.